Beskrivelse
Håndlavet og håndsyet læderbælte i argentinsk vegetabilsk garvet læder. Skøn og holdbar kvalitet, hvor der er taget højde for dyrevelfærd og miljø.
En virkelig skøn kvalitet argentinsk læder, hvor du sikrer dig et langtidsholdbart bælte, hvor dyrevelfærd og miljø er tænkt ind i processen, fra start til slut. Dyrene har gået frit, ligesom læderet er vegetabilsk garvet – en mere miljøvenlig måde at bearbejde læderet på, via plantebaserede væsker.
Spændet er specialdesignet af Waaben Fabrics – og er lavet ud af en sjækel i rustfrit stål. En smuk løsning, som giver dig mulighed for at udskifte remmen på bæltet – da spændet kan tages af – så du kan vælge flere farver remme til dit bælte. Det er derfor også muligt at bestille en rem uden spænde – vær opmærksom på dette når du vælger variant 🙂
Spændet i rustfrit stål, sikrer dig at farven ikke ændrer sig ved brug, og at overfladen forbliver blank – og da rustfrit stål er meget slidstærk vil det ikke tage imod slag mv. på samme måde som det meste andet stål.
Vælg mellem;
5 forskellige farver; Natur, cognac, rødbrun, brun og sort.
Bæltebredden er ca. 32 mm – passer til de fleste typer bukser.
Bæltet fås i størrelserne;
Xsmall-medium – livvidde ca. 78-98 cm
Small-Large – livvidde ca. 84-102 cm
Medium-Xlarge – livvidde ca. 88-106 cm
Bælterne skæres i hele længder, af hele læderhuder – og håndlaves efterfølgendes. Det er derfor muligt at bestille et bælte ud fra en bestemt livvidde – de fleste bælter kan laves i en livvidde op til 130 cm.
Dog skal der beregnes et tillæg på 200,- kr. pr. bælte med en livvidde over 110 cm.
Skriv eller ring endelig til os hvis du har en bestilling på en bestemt livvidde – eller du er i tvivl om noget inden du afgiver din bestilling.
Du kan også skrive den ønskede livvidde i kommentarfeltet ved check ud, i så fald specialproduceres bæltet ud fra dine ønsker, og er en specialbestilling. Du skal derfor beregne en leveringstid på 4-7 hverdage.
Vær opmærksom på at en specialbestilling ikke tages retur!
BEMÆRK:
Bæltet er håndlavet og håndsyet – og har fået læderfedt en gang inden, du modtager det.
Det er en god ide at give dit bælte regelmæssig pleje med læderfedt, særligt de første par måneder efter du har taget det i brug. Efterfølgende anbefales det at du giver dit bælte læderfedt et par gange om året.
Ved specialbestillinger tages varen ikke retur – eks. ved bestilling på livvidde på bælter.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.