Udgivet i Skriv en kommentar

Upcycling, genbrug og materialevalg

Hos Waaben Fabrics er der et bredt udvalg af produkter – nogle unika, nogle i enkelte produktioner, og andre i større produktioner. Fælles for dem alle er at bæredygtighed, genbrug og upcycling er en del af firmaets signatur, og derfor vælges flere af materialerne ud fra en holdning om at nye materiale køb altid prioriteres i forhold til bæredygtighed, når og hvor det giver mening og kan lade sig gøre. Eks. er flere af de materialer der anvender fra industrien og/eller fra produkter/genbrug der genanvendes i et nyt design. 

Hvad er forskellen så, og hvor vigtigt er det at vælge at bruge materialer der i andre sammenhænge kunne have en forringet værdi?
Kort fortalt er upcycling når der anvendes et produkt eller materiale, i en proces hvor det i et slutresultat skaber en større værdi, end det ellers havde. Recycling – eller genbrug – er når produktet eller materialet tilføres samme værdi som det i forvejen havde.

En vigtig faktor i et materialevalg er at have dette i mente, fordi det, der ellers betegnes som et spildprodukt og skulle kasseres, i mange tilfælde kan give et nyproduceret produkt en unik værdi. Det kan det fordi det kan have betydning for såvel designprocessen som det endelige resultat – da et upcyclet materiale vil være omdrejningspunkt for dette og udgøre essensen af produktet. Derudover giver det på alle måder mening at forholde sig til de mange ressourcespild, vores verden rummer – og genanvende, hvis og når det er muligt.

Udgivet i Skriv en kommentar

Læder, Skind og garveteknikker:

Læder og skind laves af dyrehuder, som bearbejdes via en process kaldet garvning. Læder laves oftest af huder fra køer og okser, og skind laves ofte fra mindre dyr som lam og kalv – dog er møbelhuder også lavet af større dyr som eks. ko og okse.

Forskellen på læder og skind ses primært i forhold til selve garveprocessen og i forhold til hvilket dyr materialet kommer fra. Men som regel er læder mere stift og bruges til eks. bælter, hvorimod skind ofte er mere blødt og anvendes til eks. handsker, og jakker.

Langt de fleste huder kommer fra fødevareindustrien – et spildprodukt herfra – og ved at bruge huden, udnyttes så meget af dyret som muligt.
Når hud, hår, væv etc. er fjernet fra huden, igangsættes garvningsprocessen, som sikre at huden ikke går i forrådnelse 

Måske har du hørt om vegetabilsk garvet læder og kromgarvet læder? Forskellen på disse er overordnet set selve garvningsprocessen.
Ved vegetabilsk garvet læder bruges plante baserede væsker i garvningsprocessen, og er en teknik der har været anvendt i tusinder af år. Det er desuden en proces der tager lang tid, hvilket gør denne proces dyrere end andre garvemetoder. Fordelene ved vegetabilsk garvning er, at materialet får en naturlig patina, som bliver mørkere og blødere ved brug, ligesom vegetabilsk garvning giver et meget holdbart materiale, ved korrekt pleje. Desuden vil processerne aldrig kunne styres på samme måde, fra gang til gang, grundet de naturlige virkestoffer – og det gør at det færdige produkt får et unikt udtryk. Vegetabilsk garvning er desuden mere miljøvenligt, da den er baseret på naturens egne ressourcer.
Kromgarvning er en nyere metode, hvor krom samt forskellige typer kemikalier tilsættes garveprocessen – i stedet for de naturlige plantevæsker. Dette forkorter garveprocessen – en proces som i nogle tilfælde kan udføres på under et døgn – og kromgarvning er derfor en billigere og meget hurtigere proces, kontra den vegetabilske garvning. Derfor er kromgarvet materiale ofte den type der anvendes i mange produktioner – ca. 90 % – da det kan gøre det færdige produkt langt billigere end et produkt udført i vegetabilsk garvet materiale. Fordelene ved kromgarvning er at det er et lettere materiale at arbejde med, ligesom farveprocesserne er lettere at styre, og det er muligt at skabe klare gennemfarvede materialer. Desuden er det mere modstandsdygtigt over for brug, kan tåle høje temperaturer, og tager ikke imod misfarvninger på samme måde som vegetabilsk garvet materiale.

Både læder og skind “arbejder” når du bruger det – både det vegetabilsk garvede og det kromgarvede materialer – det vil sige at dit produkt giver sig og bliver blødere ved brug. Det patinerer med tiden, og får sin helt egen farve, form og spil, afhængigt af hvilken bruger der har haft det – og hvilken garveprocess det har gennemgået.
Det faktum i sig selv er ret fascinerende – og de fleste er nok enige i at både læder og skind kun bliver smukkere ved brug. Det er derfor også vigtigt at pleje sine læder og skind produkter med læderpleje, det forlænger holdbarheden, da huden ellers kan tørre ud, som kan medføre at læder og skind kan sprække og gå i stykker. Hos waaben fabrics har vi valgt at bruge materialer, der både er vegetabilsk garvet og Kromgarvet.
Vores bælter i Argentinsk læder er vegetabilsk garvede, hvilket tydeligt ses på den smukke farve og struktur. Dette afspejles også i prisen, og vi har derfor også bælter i andre prisklasser, så du som forbruger selv har mulighed for at vælge ud fra behov og pris.
Vores nøgleringe og keyhangers er primært udført i kromgarvet læder – ligesom en del af vores tasker i skind er kromgarvede. Her er det dog mere miljøvenligt, da det udover at starte med at være et spildprodukt fra fødevareindustrien, også er et spildprodukt fra møbelindustrien – afklip fra polstring, som ellers skulle kasseres/destrueres.